Priser og praktisk

Hvad koster det, og hvor foregår coachingen?

Pris og betaling

Prisen for 50 minutters coaching er 600 kr. Du kan betale kontant eller med mobilepay på tlf. 50 78 92 92. 

Hvis du ønsker det, kan den første gang være en uforpligtende kort samtale, der ikke koster noget. Her kan du forklare dit problem, og jeg kan fortælle dig om coacing, og hvordan jeg arbejder, og du får også mulighed for at sikre dig, at kemien mellem os passer dig. Bagefter kan du gå hjem og i dit eget tempo finde ud af, om du vil have en coachingsession senere. Typisk varer sådan en samtale 20 min

Ved udeblivelse eller afbud fakturerer jeg for 200 kr. 

Hvor foregår det?
Det er vigtigt, at coachingen foregår et sted, hvor du er tryg, og vi kan sidde uforstyrret.

​Jeg coacher normalt i lyse og rolige lokaler, der ligger centralt i København ved
Amagertorv 14B (Strøget).

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Se flere billeder af lokalerne

Der er også mulighed for at mødes i et mødelokale i Kulturhuset i Jemtelandsgade på Amager, hos dig privat, på din arbejdsplads eller andet sted, hvor vi kan sidde for os selv uden at blive forstyrret. Det finder vi ud af, når du kontakter mig.

Forberedelse
For at jeg bedst muligt kan hjælpe dig, vil jeg gerne kunne forberede mig, inden vi mødes. Så når du bestiller tid, må du gerne sætte et par ord på om, hvorfor du gerne vil coaches. Du behøver ikke forberede dig til samtalen.


Hvornår kan jeg ikke coache dig?
Jeg kan coache dig på de fleste udfordringer, vi møder i livet, men hvis du er sygemeldt med stress, eller hvis du lider af angst eller depression, vil jeg henvise dig til en psykolog eller psykiater.  

© 2017 Lars Søgaard Jørgensen. Tekster og billeder må ikke kopieres eller benyttes uden skriftlig tilladelse